Folkets Akademi

1. Den lille istid (3:39)
Overklassen har sandsynligvis altid spist kød. Bønderne spiste oprindelig planteføde. Men temperaturen faldt så meget i 1600-tallet, at halvdelen af europæerne døde af sult. Og så begyndte man at spise kød. Det medførte, at man fik syre i blodet, og det har gjort, at man får en masse sygdomme. Den mest udbredte årsag til dødsfald er, at man har spist kød, hvor efter syren ætser det indvendige af blodårerne - og man får en blodprop.

2. Traktorer presser jorden (4:14)
Traktorer trykker jorden, så der ikke kommer ilt og kvælstof ned i jorden. Dermed dør bakterierne - og planterne mangler kvælstof-næring. Når jorden er trykket, er der kun liv i de øverste 10 centimeter. Hvis man skifter til at arbejde med hest og lette redskaber - eller arbejde med hånd og håndredskaber, ændrer jorden sig. Der kommer revner i jorden, så regnvand hurtigt kommer ned til grundvandet - og så kommer der dybe rødder, der hele tiden suger vand op til planterne. Og bakterierne og planterne får også rigeligt med ilt og kvælstof

3. Arbejde uden traktor og maskiner (2:37)
Hvis man arbejder med hest og lette redskaber, trykkes jorden ikke. Man opdager, at hesten gerne vil trække redskaber gennem jorden, hvis den ved, at den umiddelbart efter får en belønning af lækker mad. Hvis man arbejder med håndredskaber, trykkes jorden heller ikke. Det er opbyggende arbejde, så kroppen ikke nedslides; men man bliver smidig og får stærke muskler.

4. Den endelige revolution (2:40)
Hvis man ikke trykker jorden med en traktor, vokser jorden 20-30 centimeter, mens alle stenene bliver nede. Man får dermed en blød jord, hvor det er let at lave grønsager. Indianerne kalder det "den endelige revolution", hvor børnene kan løbe rundt på jorden med bare fødder. Når der så også kommer mange rødder i det øverste jordlag, bliver jorden lidt fjedrende. Det kan visse steder blive som en svag trampolin.

5. Bakterier (5:45)
I 1970'erne var der forskere, der undersøgte bakterier i jorden - og opdagede, at der ikke var så mange, - de bevægede sig langsomt - og de formerede sig langsomt. I dag er gode jordbakterier stort set udryddet i Danmark. I 1920'erne begyndte man at samle gode og sunde jordbakterier i den vilde natur - og opformerede dem i kompostbunker - og kom dem ud på jorden, hvor de formerede sig nedad. Og fordi jorden ikke var trykket af traktorer, var der sprækker, så bakterierne kom ned i jorden.

6. Hvad laver bakterierne i jorden? (6:07)
En plante tager kulstof og kvælstof fra luften. Kulstof optages via åbninger i bladenene. Kvælstof siver ned i jorden, hvor nogle særlige bakterier binder kvælstoffet, som siden frigives til planterne. Resten af plantens næring skaffer bakterierne, idet de udskiller syre, som opløser sand, sten mm. Og der dannes så en næringsvæske med alle grundstoffer, som plantens rødder suger til sig. En god avler opformerer bakterier i kompostbunker - og i gennemsnit hvert 4. år sår man græs på et markstykke og tilfører flere gode bakterier.

7. Sundhed (4:32)
De fødevarer, som man kan købe i dag, har 20-40 grundstoffer i sig. Og så får man en krop, der også kun har 20-40 grundstoffer i sig. Man bliver sløv, træt og får en masse sygdomme. Men når man har en løs jord fuld af bakterier, får planterne 70-90 grundstoffer i sig. Og når man spiser dem, får man alle grundstoffer i sig - og så viser det sig, at man bliver fuld af energi og aldrig syg. Når syge mennesker spiser sådanne fødevarer, forsvinder deres sygdomme - måske ikke alle, men de fleste.

8. Sunde gulerødder erstatter penicillin (3:39)
Allerede i 1400-tallet brugte munkene gulerødder - ligesom man bruger penicillin i dag. I de senere år har nogle bakterier medført sygdomme, hvor bakterierne er resistente overfor penicillin. Og mange læger frygter, at vi når dertil, at mange af os indtager sådanne bakterier, der giver en sygdom, der smitter, men hvor penicillin ikke virker. Men hvis vi begynder at dyrke gulerødder på den "gamle" måde, hvor de har alle grundstoffer i sig, kan vi ligesom munkene bruge gulerødder som medicin.

9. Fra kød til planteføde (2:08)
Når man spiser planteføde, der indeholder alle grundstoffer, opdager man, at de smager og virker meget bedre en kød. Og så vil man i overvejende grad kun spise sådanne planter. Hvis man steger en skive selleri og en skive kød, kan man sammenligne. Selleri-skiven er lige så olieholdig som kødet, dufter meget bedre og smager meget bedre. Hvis man tager nogle hvede-kerner og lægger i blød om natten, vil de næste morgen være vokset, - være lige så bløde og lige så søde som rosiner - men de har en sødme, der er helt anderledes end andet sukker - meget lækkert.

10. Vi har brug for husdyrene (4:24)
Hvis vi holder op med at spise kød, har vi stadig brug for dyrene - og de tilslutter sig gerne vore bosteder, hvis vi indretter dem dyrevenligt. De oplever en masse fordele ved at knytte sig til os. Vi har brug for høns, ænder, katte, hunde, grise, får, geder og andre græssende dyr. Ikke ret mange af de enkelte arter. Men hver art udfører noget, sådan at den økologiskie balance og samarbejdet mellem alle levende væsner fungerer.

11. Udviklingen for økologiske fødevarer (5:15)
Det startede med at genopbygge livet i jorden - men fra omkring 1984 skiftede det til, at man bare skal lade være med at bruge gift og kunstgødning. De økologiske fødevarer er så blevet dårligere år for år - og nu er de så dårlige, at kvaliteten er på niveau med gift-industrielle fødevarer - og de gør os mere og mere syge.

12. Øko-vejledningen (4:33)
Hvis man vil sælge med Ø-mærket - altså kalde sine varer for økologiske - skal man følge Øko-vejledningen. Her er der en positiv-liste over det, som man må bruge. Og det er alt sammen nogle ikke-så-giftige stoffer. Man må ikke bruge noget, der ikke står på listen. Så alt det, som jeg og andre progressive landmænd brugte fra den vilde natur, er nu forbudt at bruge. De økologiske produkterer er derfor unaturlige. Et stort problem er også, at mange økologiske landmænd forurener grundvandet mere end de gift-industrielle landmænd.

13. Biodynamisk jordbrug (6:25)
I starten var fokus på, at man ikke skulle presse jorden, men sikre, at ilt og kvælstof kunne sive ned. Dernæst samlede man vilde gode jord-bakterier, som jo er dem, der sikrer, at planterne kan optage alle grundstoffer. Mange biodynamikere i dag kører med store maskiner, så der kun kommer ilt og kvælstof ned i de øverste 10 centimeter. Og de pløjer dybt og vender jorden, så de gode bakterier i de øverste 10 centimeter kommer ned, hvor der ikke er ilt nok - og så dør de.

14. Organisk-biologisk dyrkning (1:18)
I Tyskland i 1940'erne opstod en bonde-bevægelse, hvor de skulle aflevere jordprøver, hvor en forsker så kiggede i mikroskop for at se, om der var rigeligt med gode jord-bakterier. Hvis der var, måtte de godt kalde deres dyrkning organisk-biologisk. Og så vidste andre, at deres fødevarer var fulde af alle grundstoffer.

15. Landsforeningen Økologisk Jordbrug (2:38)
Fra starten var vi enige om at dyrke organisk-biologisk - men valgte at kalde vores dyrkningsmetode økologisk. I dag er der Økologisk Landsforening, og flere og flere progressive avlere har meldt sig ud. Formanden for foreningen udtalte engang, at økologiske fødevarer jo har sygdomme, fordi man ikke bruger gift til at bekæmpe sygdomme. Men de fødevarer, som vi i slutningen af 70'erne og begyndelse af 80'erne avlede (vi brugte ikke gift) - havde ingen sygdomme, fordi vi havde skabt en økologisk balance i jorden mellem alt liv.

16. Permakultur (7:30)
Mange er glade for ordet, fordi perma jo står for permanent - i modsætning til de industrielle landbrug, der er i gang med at smadre kloden. Der fokuseres på, at det industrielle landbrug kun har liv i de øverste 5 centimeter, mens permakultur har liv i de øverste 20-30 centimeter. Alle tanker om bakterier, der skal skaffe grundstoffer til planterne, - sprækker i jorden, så luften kan komme dybt ned, - rødder ned til grundvandet, så der suges vand opad .... er fraværende. Man fokuserer mere på, at der opstår svampe-tråde mellem plantene. Kvantitet og kvalitet af fødevarer er ret begrænset.

17. Natural Farming (6:37)
Metoden er ikke særlig udbredt. Den grundlæggende idé er, at man skal gøre så lidt som muligt - og overlade det til naturen at regulere sig selv. Man skal opleve og opdage. Så erfarer man en masse. Det viser sig, at skadedyrene er gavndyr. Og hvis man lader være med at så i rækker, men lader planterne stå kaotisk og tæt, viser det sig, at de vokser bedre.

18. Regenerativ dyrkning (3:07)
I dag er der en del avlere, der har "lært" af os, der for 40-100 år siden fokuserede på at tilføre gode jord-bakterier. De laver komposter. Og de tilfører bakterier fra deres komposter til jorden. Men det er nogle elendige dårlige bakterier. For de mener, at bakterier er bakterier. Men det er det ikke. De har heller ikke fokus på sprækker og luft ned i jorden. Eller at grundvandet skal suges opad via rødder. Det handler udelukkende om at tilføre bakterier. Fordi det ikke virker ret godt, tilfører de også organisk gødning, som er med til at ødelægge den naturlige økologiske balance i jorden.

19. Pløjefri dyrkning (2:06)
Oprindelig var pløjning godt - så længe man kun pløjede i 10 centimeters dybde. Det var med til at opbygge livet i jorden. I dag pløjer landmændene i mindst 20 centimeters dybde, og det dræber alle de gode bakterier i toppen af jorden. Men det er dem, som planterne har brug for. Disse bakterier skal bruge megen ilt. Men når man trykker jorden med traktorer og tunge maskiner, er der kun ilt nok i de øverste 10 centimeter.

20. Familie-landbrug (2:53)
Man ønsker ikke, at industrien skal overtage landbruget. Så i dag er det kun tilladt at være en kernefamilie, hvis man vil dyrke jorden. Og det kan kun lade sig gøre, hvis man har traktorer og maskiner, som trykker og dræber alt liv i jorden. Landmænd, der dyrker på de ovennævnte måder - så vel som embedsmænd i landbrugsministeriet - har den europæiske bevidsthedsstruktur med en to-polet tankegang (hoved og underliv), så man med sit hoved kigger ned på jorden. Og derfor handler det alt sammen om at se det oppe fra: frø, gødning, vand, jordbehandling mm. Hvad der sker NEDE i jorden - mere end 20 centimeter nede - tænker man ikke over; her er der bare noget mørkt.