Folkets Akademi

1. Europæisk bevidsthed (5:28)
Jerusalem var omkring år 0 et handelscentrum mellem øst og vest. Her var halvdelen af befolkningen grækere, som opfattede mennesker som sjæl og legeme - og den anden halvdel var jøder, som opfattede mennesker som kød og ånd. Begreberne og tankerne blev blandet sammen - og blev senere til den europæiske bevidsthed med den græske bevidsthedsstruktur i højre kropsside og den jødiske i venstre side.

2. Inspiration fra Indien (5:25)
England besatte Indien i begyndelsen af 1600-tallet. Sømænd sejlede herefter varer fra Indien til Europa - og i begyndelsen af 1700-tallet var der sømænd, som fortalte europæerne om den indiske bevidsthed. Det medførte, at mange tog afstand fra kirkens påstand om, at vi var onde og skulle styre og kontrollere os selv. Så i hele sidste halvdel af 1700-tallet opstod en udbredt terapeutisk bevægelse, hvor man skreg og græd - og udstødte alle de dårlige og selvundertrykkende følelser. Og så opdagede man, at vi mennesker faktisk er kærlige og sociale. Og det var baggrunden for den første store revolution, der startede i 1789.

3. Kollektivisme (3:57)
De revolutionære ville lave kollektiver, hvor man genforenede sig med naturen, - hvor kvinder var ligestillet med mændene, - og hvor man var selvforsynende med det, som man havde brug for. Det handlede ikke om at bekæmpe de nye kapitalistiske magthavere. Mange forestillede sig, at de også før eller siden ville tilslutte sig kollektiverne. Det handlede langt mere om at få den brede befolkning til at organisere sig kollektivt - og skabe et andet samfundssystem. En filosof navngav bevægelsen "socialisme" i 1810.

4. Ateisme (3:42)
Kirken mente, at det var Gud, som havde skabt alting i begyndelsen, og som stadig er den skabende kraft. Men fordi "folket" tog afstand fra kirkens forestilling om, at Satan havde besat ens underliv, og at man derfor var dyrisk og ond - var der flere og flere, der tog afstand fra alt det, der handlede om det åndelige. Men begyndte at mene, at det var os mennesker, der havde skabt udviklingen. Og denne tankegang blev kaldt for materialisme og ateisme.

5. Historisk materialisme (7:18)
En lille elite begyndte at danne kollektiver. Karl Marx fokuserede på, at man skulle bygge videre på den historiske udvikling. Han udviklede en teori, der hedder historisk materialisme, og som beskriver, hvordan bevidstheden faktisk udvikler sig - sådan som han kan se det i sine historiske analyser fra den sidste 150 år. Det handler om, at vi har 3 bevidstheds-poler, som interagerer med hinanden, og som samtidig udvikler både bevidstheden og samfundet.

6. Det kommunistiske manifest (2:57)
Karl Marx begyndte et samarbejde med Friedrich Engels. Og de skriver og udgiver "Det kommunistiske manifest", som opfordrer alle proletarer i alle lande til at lave revolution. Undervejs i skriveriet opstår en uenighed mellem Marx og Engels, idet Marx synes, at de skal fokusere mere på det enkelte menneske, mens Engels mener, at de skal fokusere på arbejderklassen. Det ender med, at Engels får sin vilje. Alt med ånd og menneskelig forståelse og vilje udelades.

7. Udvikling (6:01)
Der sker en spaltning i bevidstheden, sådan at man i midten af 1800-tallet får den gamle græske bevidsthedsstruktur i højre side og den gamle jødiske i venstre side. Bevidstheden i højre side bruges så til samfund og arbejde, mens bevidstheden i venstre side bruges i familien. Marx mener, at man skal genforene de to bevidstheder for at blive revolutionær, men mener dog, at der kan ske en vis progressiv udvikling, fordi arbejderklassen består af en meget stor ensartet skare mennesker, som har samme vilkår.

8. Anarkisme (4:09)
Der kommer flere og flere strejker og oprør. Anarkisterne mener, at alle revolutionære aktioner altid opstår ud fra spontane handlinger, mens marxisterne mener, at man skal udføre sine aktioner i overensstemmelse med de holdninger, som man har fået ud fra sin analyse af samfundet og menneskenes bevidsthed. Under den fransk-tyske krig i 1870-71 besætter arbejderne Paris, men bliver efter krigen blodigt slagtet af militæret. Og det medfører en splittelse i den revolutionære bevægelse mellem anarkister og marxister. I det sydlige Europa bliver anarkimen dominerende - og i det nordlige bliver det marxismen.

9. Videnskabelig socialisme (4:59)
Efter Marx's død videreudvikler Engels marxismen. Marx havde den "historiske materialisme" med 3 bevidstheds-poler. Engels forkaster den ene, som han kalder en "falsk bevidsthed" - og formulerer så den "dialektiske materialisme", hvor der kun er 2 bevidstheds-poler. Engels mener så, at han hermed har skabt en "videnskabelig socialisme" - idet han knytter an til Darwins teroier om, at vi kommer fra aberne og hele tiden udvikler os frem højere intelligens.

10. Økonomisk vækst (6:09)
I mange marxistiske kredse tror man, at Marx havde en særlig økonomisk teori om, at kapitalismen bryder sammen på lang sigt, fordi profit-raten vil falde og til sidst skabe sammenbruddet. Man ved, at Marx planlagde bind 2 og 3, men kun nåede at skrive bind 1 af hans bog "Das Kapital". Og man tror, at han så i bind 2 og 3 ville bevise, hvordan økonomien ville få kapitalismen til at bryde sammen. Men Marx beviser kun, at kapitalismen kun kan fortsætte, hvis der sker en konstant økonomisk vækst. Og analyser af de seneste mange år viser, at der er sket en global årlig vækst på omkring 3 %. De lande, hvor væksten nogle år er mindre, opstår et lokalt sammenbrud. Og så iværksætter de lokale regeringer en massiv indsats for at få væksten op igen - og dermed komme ud af sammenbruddet.

11. Demokrati (3:21)
I de gamle landsbyfællesskaber var mænd og kvinder ligestillede, og ungdommen fungerede som én stor fælles arbejdsstyrke for alle. Men det lykkedes for adelen trin for trin at smadre fællesskabet. Fællesejet ophørte, og hver familie fik deres egen gård og deres egne markstykker. Til sidst sad de gamle mænd og traf beslutninger om, hvad der skulle ske. Efterhånden som adelen fik bekæmpet og nedbrændt mange af landsbyerne, flyttede de overlevende ind til byerne, hvor de blev et proletariat. Der kom så en politisk bevægelse, og socialdemokraterne mente, at demokratiet kunne styre både økonomien og menneskene, så den samlede udvikling blev til gavn for alle.

12. Den russiske revolution (4:28)
Rusland var et meget fattigt land, men det lykkedes at lave revolution i 1917. Ifølge "teorien" ville menneskers bevidsthed vokse fra et primitivt stade til kapitalisme - og først senere fra kapitalisme til socialisme. Lenin håbede, at revolutionen ville brede sig til Europa, hvor man allerede var på det kapitalistiske stade - for så ville revolutionen komme op til det socialistiske stade. Det skete ikke. Trotskij mente, at man kunne lave en "permanent" revolution, så russernes bevidsthed ikke bare kom op på et kapitalistisk stade - men kom videre til socialismen. Stalin erkendte, at revolutionen ikke bredte sig. Men i 1932 mente han, at der var kommet en vis udvikling i retning af socialisme.

13. Bevidsthed (5:17)
De fleste socialister i 1950'erne mente, at bevidstheden hele tiden vokser i den rigtige retning, så vi vil komme til socialismen. Men der var flere teoretikere, der ligesom Marx mente, at det enkelte menneskes sociale følelser var afgørende for, om der overhovedet kom nogen progressiv udvikling. Nogle mente, at arbejderne kun satsede på løn og arbejdsvilkår - og derfor var det mennesker i mellemlagene, der ville blive de revolutionære kræfter. Der kom også en omfattende bevidstheds-industri, som stadig foregår, hvor man ensretter og styrer befolkningens tanker.

14. Sygdomme og psykologi (7:24)
Den franske socialist Michel Foucault studerede den historiske udvikling i Europa - og opdagede, hvordan fænomenerne "sygdom" og "psykologi" opstod. Og han overførte sin analyse til andre processer i samfundet - og beskrev, hvordan noget nyt starter som en "ytring" i en stor organisation, og hvordan det breder sig til mange mennesker, så alle til sidst snakker om det, hvorefter det skaber og udvikler samfundet.

15. Bevidsthed i konstant forandring (5:28)
Jacques Derrida troede først, at der kun eksisterede den gamle græske bevidstheds-struktur, sådan som marxisterne mente. Men han erkendte, at en sådan 2-polet bevidsthed ikke alene kunne skabe udvikling. Så mente han, at skriftsproget altid havde eksisteret, og at skriften udgjorde en slags 3. pol i bevidstheden. Senere erkendte han, at kvinder i Europa havde den gamle jødiske bevidsthed. Og han endte med at mene, at bevidsthed altid "destrueres", men så "konstrueres" som en ny bevidsthed. Processen kaldte han "dekonstruktion".

16. Kultur revolution (7:33)
I slutningen af 1960'erne startede en revolutionær bevægelse, hvor man frigjorde sig fra den splittede og stivnede bevidsthed. Kvinderne dannede grupper, hvor de snakkede sammen med en særlig bevidsthed, der skabte fælleskab. Og der opstod "lille-skoler", hvor man havde en frigørende pædagogik, hvor børn kunne videre-udvikle deres egen bevidsthed - og ikke bare følge lærerens bevidsthed. Man begyndte også med kollektiver og genforening med naturen. Men allerede midt i 80'erne begyndte det hele at gå i stå.

17. Arbejder kurser (4:17)
I løbet af 1970'erne gav fagforeningernes ledere sig selv store lønforhøjelser, så de havde samme løn som de direktører, som de forhandlede med - for så var man ligestillet og kunne forhandle mere ligeværdigt - mente de. Man arrangede også en masse kurser for arbejderne, hvor idéen var, at arbejderne skulle lære, at den individuelle følelsesmæssige bevidsthed var kunstig skabt - og at man derfor kun skulle have den "marxistiske" materielle bevidsthed, hvis man ville fremme socialismen.

18. Østens bevidsthed (8:20)
I 1980'erne tog virksomhedsledere og fagforeningsfolk til Østen for at lære noget om, hvordan man organiserede sig. Sagen var, at der i Europa var mange strejker - det var der ikke i Østen. I Europa var der stort spild af materialer - det var der ikke i Østen. I Europa passede den enkelte sig selv - i Østen var man også sammen uden for arbejdstiden, og man tog på ferie sammen. Denne fællesskabs-bevidsthed ville europæerne gerne lære noget af. Der var også en voksende erkendelse af, at det enkelte menneske skulle have et meningsfuldt liv.

19. Den tredje revolution (5:20)
Den amerikanske anarkist eller libertær socialist Murray Bookchin har skrevet 4 bøger med den fælles titel "Den tredje revolution". Den første revolution var i Frankrig i 17-1800-tallet. Den anden var i Rusland i begyndelsen af 1900-tallet. Og nu skal vi i gang med den tredje, hvor vi skal praktisere "social-økologi". I de 4 bøger gennemgår han alle små og store revolutioner i Europa - og påviser, at de socialistiske ledere altid har haft og stadig har Engels's opfattelse af, at bevidstheden udelukkende er en proces fra noget primitivt til noget mere forstandigt - og at man tror, at det er økonomien og produktivkræfterne, der driver udviklingen frem. Det giver en hierarkisk tankegang, som undertrykker det enkelte menneskes følelser og vilje. Mange "marxister" i dag mener, at det bare var de konkrete politiske ledere, der var undertrykkende. Men Bookchin mener, at det er selve den marxistiske bevidstheds-struktur (den som er formuleret af Engels), der er destruktiv og forhindrer en revolutionær proces.