Folkets Akademi

Grokraft

Tommy Falkeøje gennemgår Vestens samfunds historie og destruktive ideologi
og giver et alternativ til samfundsvidenskabernes uvidenskabelige bevidsthedspropaganda
samt gennemgår Østens ældgamle visdom, der er nødvendig viden, hvis vi vil revolutionere samfundet.
Dan en studiegruppe og snak sammen. Hvis I har spørgsmål eller gerne vil vide mere: tommy@folkets-akademi.dk
Er I en større gruppe, forening eller organisation, kommer Tommy gerne og holder foredrag, oplæg eller paneldiskussion.

1.

Videnskabelig metode - hvad er sandheden?

2.

Skal vi satse på politikerne eller os selv?

3.

Hvad sker der - hvordan påvirker det os?

4.

Kollektiv-bevægelsen for 1-2 tusinde år siden

5.

Kirkens indflydelse på bevidstheden

6.

Imperialismens historie

(fra folkets synsvinkel)

7.

Socialismens historie

(fra folkets synsvinkel)

8.

Hvordan organisere fællesskabet?

9.

Hvordan genskabe livet
i jorden?

10.

Hvordan organisere samfundet?
 

10. Hvordan skal vi organisere samfundet?

 

Med erkendelse af, at vi har 3 bevidsthedsspaltninger, som vi skal ud af, ser vi først på, hvad det vil medføre socialt og organisatorisk. Vi har også erkendt, at vi ikke kan lade være med at skifte rundt mellem 8 forskellige grundlæggnde bevidsthedsmønstre, men hvor vi indtil nu udfolder dem på en stivnet måde, hvor der ikke er nogen naturlig sammenhæng. Vi vil derfor gennemgå alle 8 - og se på, hvordan samfundet vil se ud, hvis vi udfolder vores bevidsthed frit.

Illustrationerne er gamle kinesiske symboler. Rød er relativ høj elektrisk ladning på overfladen. Gul er relativ lav ladning. De blå streger er bevidsthedsmæssige spaltninger. Energimønstrene på kroppens overflade overføres via nervetrådene til hjernen, så der her opstår en tilsvarende struktur i bevidstheden.

(tryk på link eller foto)

1. Ud af deperdutionen (6:57)
I stedet for at have et abstrakt JEG i hjernen og kun opleve kroppen som noget, man HAR, men ikke ER, ser vi på, hvad der sker, når vi igen får et JEG, der er kropsligt funderet.

 

2. Ud af reifikationen (3:39)
I stedet for et følelsesmæssigt JEG i den ene kropsside - og et samfundsmæssigt MIG i den anden, ser vi på, hvad der sker, når vi får et JEG, hvor de to siders bevidstheder hænger sammen.

 

3. Ud af alienationen (3:44)
I stedet for at have et civiliseret JEG i hovedet og projicere underlivet bevidsthed ud på mennesker i fremmede kulturer, ser vi på, hvad der sker, når vi igen får et JEG, der både er fornuftigt og dyrisk.

 

4. Samfundsmagten var 3-delt (10:29)
Efter den franske revolution i slutningen af 1700-tallet, blev magten i samfundet delt mellem den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt. Hvordan fungerede det i starten? Hvordan har det udviklet sig? Og hvordan er det i dag? Det er blevet til én magt, der dikterer, hvad de andre magter skal gøre.

 

5. Decentralt demokrati (udlevelses-energien) (4:47)
Vi er skabt kærlige og sociale. Hvis der ikke er nogle magthavere til at undertrykke os, hjælper vi hinanden - og sørger for, at alle bliver en del af fællesskabet. Der er ingen styring eller kontrol (hoved). Vi koordinerer os med hinanden. Man danner lokale råd, der løser lokale problemer. Og disse råd sender repræsentanter til nogle nationale råd, som løser nationale problemer.

 

6. Anke-støtte (hengivelses-energien) (3:24)
For at undgå lokale pampere og mennesker, som dominerer mere, end der er godt - skal der være en mod-magt, som man kan klage til eller som selv blander sig - og som irettesætter dem, der ikke kan finde ud af, hvordan man skal opføre sig. I værste fald skal de henvende sig til dommere, der så griber ind.

 

7. Parlament (analyse-energien) (3:14)
Der vælges et parlament på for eksempel 30 personer. Alle i landet kan stille op til valg. Parlamentet holder møde engang imellem og beslutter det, som man centralt er nødt til at beslutte. Det ved man ikke på forhånd. Men det er nogle få beslutninger, der er forudsætning for, at alle andre beslutninger kan træffes decentralt.

 

8. Domstole (enheds-energien) (4:24)
En dommer skal vælges blandt ligesindede. Er man muslim, skal dommeren være muslim. Er man landmand, skal dommeren være landmand. Er man kapitalist, skal dommeren være kapitalist. En dom skal falde hurtigt, mens følelserne omkring en sag stadig er aktive. Det er ikke vigtigt, om man kan bevise noget. Det er vigtigt, at offer og gerningsperson bidrager til at skabe fællesskab. Der skal så vidt muligt ikke straffes - men iværksættes hjælp til, at det sociale fungerer, så alle er tilfredse.

 

9. Folkemagt (territorie-energien) (8:19)
Territorie-energien skaber to bevidstheder: (1) Primær gruppen, som er den tætte familie og de nære venner. (2) Sekundær gruppen, som oprindelig var landsbyfællesskabet, men som kan være en anden tilsvarende gruppe. Mænd forsvarer primær gruppen. Store drenge og unge mænd danner bander, der forsvarer sekundær gruppen. Der har de gjort i millioner af år - og det er en del af deres natur. De skal dels opdrage de drenge, der har svært ved det sociale - og dels være en slags lokal politi og militær, der er bevæbnet, og som sikrer, at fremmede ikke har lyst til at tage magten over os.

 

10. Folkeråd (samlings-energien) (2:12)
Lokalt opstår der spontant møder og diskussioner, når der er nogle problemer - eller, når noget nyt skal gøres. Her er der også nogle voksne, der kan styre den lokale folkemagt, som jo er deres sønner (og døtre).

 

11. Stats-ambassadør (skaber-energien) (3:59)
Enhver kan stille op til valg. Man vælger en kultur-personlighed, der har erfaring og visdom - og som fungerer som alles far eller mor. Vedkommende er nationens talsperson. Og der er også en institution, der arrangerer nationale fester, ceremonier mm.

 

12. Visdoms-råd (modtager-energien) (3:32)
Religiøse, spirituelle, åndelige eller filosofiske mennesker kan finde sammen i kirker, foreninger, moskeer, templer mm. De kan danne et eller flere visdoms-råd - og sådanne råd har ret til at overskride al lovgivning og alle beslutninger. De har ret til at tale, rådgive og opfordre til noget, som går imod samfundets institutioner.

 

13. Land-organisering (3:42)
Når imperialismen ophører, kan vi ikke fortsætte med vores samfundssystem, som kræver en konstant økonomisk vækst - baseret på en stadig voksende overførsel af værdier fra de fattigste lande. På landet er der så brug for, at der kan opstå nye økonomiske zoner, som i overvejende grad er selvforsynende med fødevarer, tekstiler og byggematerialer, - hvor disse produkter ikke knytter sig til et marked,- og hvor konkurrencen ikke bestemmer udbud og efterspørgsel ... men hvor det er lokale behov, der fastsætter, hvad og hvormeget, der skal produceres. En ny økonomisk zone skal ikke være større, end at alle mere eller mindre kender hinanden, sådan at fællesskabet passer til den sekundære gruppe, som territorie-energiens bevidsthed skaber.

 

14. Naturlige produktionsfællesskaber (5:20)
I en mangeårig overgangsperiode bør folk kunne vælge, om de vil fortsætte på det kapitalistiske marked - hvad angår bolig, arbejde, fællesskab, køb og salg - eller om de vil indgå i en ny økonomsk zone, hvor markedets kræfter er sat ud af spillet, og hvor fællesskabet råder. Nogle økonomer i USA har udtænkt begrebet "naturlig kapitalisme", hvor cirka en fjerdedel af befolkningen bor i nye økonomiske zoner, hvor der er en stabil produktion, som kan redde og genopbygge økonomien, når det kapitalistiske system bryder sammen - og det gør det jo jævnligt. Deres tankegang ligner præcis det, som socialistiske filosoffer tænkte i begyndelsen af 1800-tallet, hvor de forestillede sig en slags "naturlig socialisme" bestående af selvforsynende landsby fællesskaber, men hvor de også mente, at kapitalister ville være med på en eller anden måde.

 

15. By-organisering (4:36)
Vore byer er opstået i takt med udnyttelsen af fattige lande og import af varer herfra. I fremtiden skal landområder rundt om byen eksproprieres - og gøres til marker, hvor byens befolkning arbejder, og hvor man produrerer det meste af, hvor byens befolkning har brug for. I byen er der brug for, at der kan opstå nye økoniomiske zoner, der er så små, at alle mere eller mindre kender hinanden, sådan at fællesskabet passer til den sekundære gruppe, som territorie-energiens bevidsthed skaber.

 

16. Sundhed (1:56)
Den nuværende samfunds organisation har adskilt producenter og forbrugere. Det har medført, at vores mad, tøj og byggematerialer er fulde af giftige stoffer, så de kan ligge på lager i lang tid. Jorden og grundvandet forurenes. Og vores mad er fulde af tilsætningsstoffer, som gør os syge. I de nye økonomiske zoner er der en direkte forbindelse mellem produktion og forbrug. Der behøver ikke - og der skal ikke være - nogen som helst giftstoffer i mad, tøj og byggematerialer. Så bliver vi ikke syge. Og så kan vi begynde at nedlægge de sygehuse, som der så ikke er brug for.

 

17. Hvad nu? (3:45)
Når befolkningen har sluppet deres spaltninger i bevidstheden - og er begyndt at bruge alle energimønstrene og de tilhørende bevidstheds strukturer, bliver de "skabende" mennesker - i stedet for som nu, hvor de er brikker i et system. Det frygter magthaverne, teknokraterne, bureaukraterne og pamperne. De vil gøre ALT for folk, så de har det godt. Folk skal bare have et vækkeur og møde op. Så tager man sig af dem. De behøver ikke at tænke over noget. For alt er udtænkt. Der er stadig nogle ganske få detaljer, som endnu ikke er nedskrevet i lovene. Til gengæld er lovene nu så omfattende, at ingen kan overskue dem. Der er modsætninger og "huller" i lovene. Hvad der engang var progressivt, er nu destruktivt. Den mentale afstand mellem folk og politikere bliver større og større. Hvor lovene tidligere var med til at hjælpe folk og afhjælpe problemer, er de nu et af vore største problemer. Derfor accepterer politikerne, at man godt må eksperimentere for at undgå de største dumheder - og se, om man kan få noget til at fungere.

 


Hele vores livsform bygger på grov udnyttelse af de fattige lande, hvorfra råvarer og fødevarer eksporteres i uendelige mængder til os, så vi kan nøjes med at administrere og forarbejde. Så har vi en u-landshjælp, der skal bilde os ind, at vi hjælper de fattige. Men vi hjælper kun den mellemklasse, der er ansat på vestlige fabrikker. 90 % af u-landshjælpen går til jernbaner og havne, så vore skibe kan transportere al rigdommen hjem til os. Kina, Rusland, Indien, Syd-Afrika og mange fattige lande er i gang med at skabe et nyt verdensmarked med en ny valuta, så man ikke længere behøver handle med Vesten. Og Vestens forsvarsalliance NATO opruster for at forsvare dominansen over menneskeheden. I Indien mener vise mennesker, at fredens tidsalder først vil indtræde om 1000 år. I USA mener de fleste forskere, at vores bevidsthed er kommet forbi det "turning point", hvor der ikke er nogen vej tilbage. Vi vil blive ved at smadre kloden mere og mere - mener de. Og om 500 år er alt ødelagt så meget, at der ikke kan bo mennesker på denne planet.

Filosoffen Fourier skrev i begyndelsen af 1800-tallet, at "problemet" ikke så meget handlede om de rige, der bare ragede til sig og var ligeglade med andre. Det var snarere de fattige, der følte, at de ikke kunne gøre noget, selvom de gerne ville. De var også forblændet af nogle "aktivister", der mente, at man bare skulle erobre magten. I dag ved vi, at vi er ofre for en bevidsthedsstruktur, der begrænser os til kun at se de muligheder, der allerede er. Derfor er der brug for en bevidstheds-revolution, der medfører, at vi kan gøre noget.

I Kina, Rusland og mange andre lande bruger man ordet "imperialisme" om Vestens handel med de fattige lande. I Vesten bruger man ordene "u-landshjælp" og "økonomisk støtte" om præcis det samme. De fleste fattige lande har i de senere år udtalt, at de meget hellere vil handle med Kina og Rusland, end de vil handle med Vesten. Herhjemme sidder mange venstreorienterede og snakker om, at både Vesten, Kina og Rusland er imperialistiske. De højreorienterede mener, at Vesten fortsat skal dominere den globale verdensorden. Det sandsynlige er, at USA og Kina snart bliver lige dominerende - og at verdensordenen dermed ændres. Her ser de fattige lande nogle nye muligheder. Og herhjemme vil det også påvirke os, sådan at vi bør se nye muligheder. Det bør inspirere os til at gøre noget nyt.


Hvad skal vi gøre: www.grokraft.dk - Læs mere: www.forlaget-lynet.dk