Folkets Akademi

1. Jerusalem omkring år 0 (4:00)
Halvdelen af befolkningen var grækere, der udgjorde overklassen - og halvdelen var jøder, der udgjorde underklassen. Der var kamel karavaner til og fra Indien - og også til og fra datidens Ægypten og Grækenland. Jerusalem blev derfor et handelsknudepunkt, og folk blev temmelig rige sammenlignet med andre områder. Men Romerne opbyggede en enorm stor hær og besatte alle lande for at skabe fred - håbede de på. Men overalt gjorde folk oprør. Og der var mange jødiske partisangrupper, der dræbte romerske soldater. Når romerne fangede sådanne partisaner, blev de korsfæstet.

2. Kultursammenstød (1:57)
Den jødiske og den græske bevidsthed blandede sig med hinanden, sådan at mange fik den jødiske bevidsthed i venstre kropsside og den græske i højre side. Og på et tidspunkt var der nogle grækere, der brugte denne dobbelte bevidsthed til at denne den kristne kirke. Den historiske Jesus tog afstand fra græsk tankegang, men koblede den jødiske bevidsthed sammen med den indiske. Hermed opstod, hvad i dag kaldes Jesusbevægelsen, og det var mennesker, der ikke troede på voldeligt oprør, men på at man skulle "vælte" magthaverne med visdom og kærlighed.

3. Kollektiver (3:10)
Børn kan jo let forvandle deres bevidsthed - og gør det flere gange under opvæksten. Men der er i samfundet en opdragelse, hvor børnene lærer samfundets bevidstheds struktur at kende - og at denne struktur er den eneste rigtige. Her i vores kultur stivner børnene i det gamle græske mønster i højre side og det gamle jødiske mønster i venstre side. I den gamle indiske kultur var der 4 kaster med hver deres stivnede bevidsthed. Men et barn, der var født i én kaste, kunne godt skifte kaste ved at udvikle en anden kastes bevidsthed. Jesusbevægelsen omkring Jerusalem lærte af inderne, men mente, at man som voksen godt kunne lave terapi - og lære alle de forskellige bevidsthedsstrukturer at kende. Dermed lærte de, hvordan man kan danne kollektiver, hvor man ikke skal bestemme over hinanden, men fungere godt sammen.

4. Fader Vor (11:43)
På et tidspunkt gør Jesus grin med de følgere, der gentagne gange opfordrer han til at fortælle, hvordan han mener, at man skal bede. Og så kommer Jesus med denne bøn: "Fader Vor, du som er i Himlen. Helliget blive dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje på jorden som i Himlen. Giv os i dag vort daglige brød. Forlad os vores skyld, som vi forlader vore skyldnere. Led os ikke i fristelsen, men fri os fra det onde."

5. Billed-sprog (1:43)
Jesusbevægelsen brugte det aramæiske sprog, hvor man ikke havde abstrakte ord, men brugte billed-tale. Man kaster en slange - og en anden kaster også en slange. De to slanger hugger ud mod hinanden. Og så æder den ene slange den anden. Det betyder en diskussion. Når de to slanger hugger, er det argumenter. Når dens egen slange æder den anden slange, betyder det, at ens argumenter har sejret over modpartens argumenter. Man havde heller ikke begrebet følelser. Men man kunne dykke ned i vandet (mærke sine følelser) eller gå på vandet (kontrollere sine følelser).

6. Skifte bevidstheds struktur (4:23)
Når man skifter fra én bevidsthedsstruktur til en anden, føles det som at dø og genopstå. JEG'et fra én bevidsthedsstruktur forsvinder - og der dukker et nyt JEG op, som svarer til den bevidsthedsstruktur, man så er havnet i. Når har har prøvet det mange gange, har man vænnet sig til det. Og så føles det bare som om at skifte fra at kigge i én retning til at kigge i en anden.

7. Finde barnet i sig selv (1:48)
Små børn skifter jo rundt mellem alle forskellige bevidsthedsstrukturer - og forbliver ikke ret lang tid i det enkelte. Hvis man som voksen vil have en fri bevidsthed, skal man også turde slippe sin stivnede bevidsthed og turde være som et lille barn.

8. Hvad skal vi? (0:56)
Når man på det aramæiske sprog vil fortælle andre, at de skal gøre det, som man foreslår, siger man, at de skal følge én. Og når Jesus siger, at man skal følge ham, giver det kun mening, hvis man ved, hvad det er, som han gerne vil have én til at gøre. Og det er at lære alle bevidsthedsstrukturerne at kende, sådan at man blive i stand til at danne kollektiver, der er velfungerende - og fungere som små "åndelige oaser", der har en livsstil og visdom, som inspirerer andre og får dem til at ændre deres liv.

9. Nadver (2:45)
Vi er vant til at bruge det gamle græske bevidsthedsmønster til at forstå noget. Og så tror man, at man kan bruge dette bevidsthedsmønster til at forstå andre bevidsthedsmønstre. Men det kan man ikke. Man skal først skifte til et andet bevidsthedsmønster rent kropsligt og følelsesmæssigt. Og så opdager man en ny slags bevidsthed. Og dermed får man en AHA-erkendelse. Og først så forstår man den bevidsthed, som knytter sig til det nye bevidsthedsmønster.

10. Kollektivernes udslettelse (1:47)
På den iberiske halvø (Portugal og Spanien) var der mange af den slags kollektiver, som Jesusbevægelsen startede op. I alle årene forsøgte kirkens folk at udrydde dem og angreb dem ofte med køller. Men i 1200-tallet rykkede Pavens hær ind på den iberiske halvø og myrdede alle dem, der boede i disse kollektiver. Det satte en ny bevægelse i gang i hele Europa. Magthaverne i dag kalder det bondekrigene. Reelt var det en borgerkrig mellem landsbyfælleskaberne på den ene side og adelen og kirken på den anden side. Denne borgerkrig varede helt op til 1700-tallet, hvor der kom en ny inspiration fra Indien og satte gang i en ny oprørsbevægelse, som en filosof i 1810 gav navnet socialisme.