Folkets Akademi

1. Energimønster og bevidsthedsstruktur (3:03)
I USA i 1990'erne var der et firma, der producerede et måleapparat, der kunne måle den elektriske strøm i kroppens meridianer. Denne strøm medfører en elektrisk ladning på kroppens overflade. Og man kunne også måle denne ladning. Ved hjælp af muskelspændinger mellem underliv og bryst samt mellem bryst og hoved kan man bremse strømmen i meridianerne, og så kan der opstå forskellige ladninger i henholdsvis underliv, bryst og hoved. Der kan opstå forskellige sådanne energimønstre i højre og venstre side. Via nervetrådene overføres energimønstret til grænsefladen mellem for- og baghjerne. Og det giver så en bestemt bevidsthedsstruktur. Når man skifter energimønster i kroppen, skifter bevidsthedsstrukturen også i hjernen.

2. Alienation (2:01)
I 1400-tallet hæver adelen og præsterne sig op over underlivet, hvor de oplever noget dårligt og ondt. Kirken formår at få bønderne til at tro, at Satan er en åndelig kraft, der kan besætte underlivet. Man skal derfor bruge sit hoved til at undertrykke sit eget underliv. Det bliver til en bevidsthedsspaltning, hvorefter man fortrænger den del af bevidstheden, som knytter sig til underlivet. Spaltningen hedder alienation. I dag gennemfører forældre en opdragelse, hvor børn i 1½-2 års alderen gennemfører denne spaltning. Man tror, at det er nødvendigt for at barnet kan få et sprog og blive civiliseret.

3. Reifikation (3:57)
I 3-4 års alderen kæmper barnet for at bevare en samlet bevidsthed, men opdragelsen er for massiv, og til sidst opgiver barnet og spalter sig i højre og venstre side. Den ene side projiceres udenfor JEG'et - og bliver "de andre". Psykologerne mener, at det er godt, og at barnet hermed får en identitet. Altså et individualistisk JEG i modsætning til andre. Følelsesmæssigt bliver den side, der er projiceret ud, til et tomrum, så man føler sig halv, og man trænger derfor til at få en kæreste, som følelsesmæssigt skal udfylde tomrummet i denne side.

4. Individuel terapi (3:52)
I 1970-80'erne var der megen individuel terapi, som handlede om at slippe bevidsthedsspaltningerne. Terapeuter dengang troede, at man kunne blive "hel" - altså uden spaltninger - og at man så havnede i en bevidsthed, hvor alt hele tiden hang sammen. Det viste sig, at det kunne man ikke, fordi bevidstheden netop ikke altid er hel - men skifter rundt mellem mange forskellige bevidsthedsstrukturer.

5. Drømme og fantasier (4:45)
Spaltningerne i ens bevidsthed medfører, at der i kroppen er indespærrede "ånder", som til daglig ikke mærkes. De sidder i muskulaturen som spændinger. Det kan være overspændinger, hvor musklerne føles stive eller hårde - eller underspændinger, hvor musklerne giver en følelse af, at man har opgivet. I drømme og fantasier dukker disse indespærrerde "ånder" op som sociale dramaer. Hvis spaltningerne ikke er totale, men kun er en polaritet, føler man en konstant magtkamp mellem sig selv og én eller flere andre - det kan typisk være en mor, far eller en anden person, der har undertrykt én.

6. Deperdution (2:19)
Der er kommet en tredje bevidsthedsspaltning. I dag sidder vores JEG i hjernen, og kroppen er noget, som man HAR - og som man altså ikke ER. Spaltningen opstår i 10-14 års alderen, hvorefter man ikke kan "føle" et JEG. Man har angst. Mange har depressioner. En tredjedel græder sig i søvn. En fjerdedel fantaserer om selvmord. En femtedel skader sig selv kropsligt. Når man kigger i spejlet, hader man sig selv. Når man er blevet 16 år eller mere, fortrænger man det hele. Man danner så et overflade-JEG, der zapper rundt mellem forskellige dele i "underbevidstheden". Og desperat mener man, at "nogen" bør gøre noget for at redde verden.

7. Overflade-bevidsthed (3:51)
For at holde sig selv ud, danner man et overflade-JEG, der dækker over spaltningerne og modsætningerne i ens bevidsthed. Man bruger det til at "gemme" sig selv - eller til at skjule og undertrykke den desperation, som man har. Ved at dope kroppen med kaffe og stoffer - eller konstant zappe rundt på sin smartphone, kan man undgå at mærke noget. Hvis man har en ledende position i samfundet, kan man bruge bevidstheden til at styre andre mennesker, som jo opfører sig som statister eller brikker i et spil.

8. Kulturernes bevidstheds systemer (8:12)
I hver af de store kulturer har der været nogle magthavere, som har opdaget en visdom. Og så har de formået at herske og ensrette befolkningen, så alle har forstået deres visdom - og rette sig efter den. Dermed er man stivnet i et bestemt bevidsthedsmønster. I hver kultur mener man så, at mennesker i andre kulturer er primitive, fordi de ikke har indset den visdom, som man selv har forstået. I alle disse kulturer mener man, at ens egen kultur befinder sig på det højeste bevidsthedsniveau - og at mennesker i andre kulturer skal lære at komme op på "vores" niveau.

9. Bevidstheds-runde (0:58)
Det klassiske problem er, at man bygger noget op eller udviklet noget nyt - og så tror man, at man bare skal blive ved. Men det viser sig altid, at der så kommer store sociale problemer. Det kloge er, at man skaber noget nyt uden at gøre det færdig - og så skifter til en periode, hvor det nye "socialiseres", sådan at alle finder sig selv og hinanden i det nye - både socialt, kropsligt og tankemæssigt. Når man så har haft sådan en social periode, kan man fortsætte med en yderligere opbygning eller udvikling. I landbyerne i det gamle Østen skiftede man, sådan at man skabte noget nyt fra nymåne til fuldmåne og socialiserede det fra fuldmåne til nymåne - hvorefter man tog en ny runde osv.

10. Det vigtigste fag i skolen (4:59)
Både i andre kulturer og i vores kultur skal børnene lære, at der er et par energimønstre og bevisthedsmønstre, der er de rigtige - mens alle andre er forkerte. Hos os er der 2 bevidsthedsmønstre, hvor børnene roses - og 6, hvor de kritiseres og nedvurderes. De 2 "rigtige" skal bruges i to forskellige situationer - og må derfor ikke blandes. Målet er - og det lykkes forbavsende godt - at man allerede som 12-årig mener, at der kun eksisterer sådannne 2 bevidstheder - og at man er syg eller fejludviklet, hvis man bruger nogle af de andre.

11. Stats-styring eller individ-styring (1:50)
Det er interessant at sammenligne den nuværende kinesiske model for udvikling med den model, som de havde i Jesus-bevægelserne for 2000 år siden. Man kommmer igennem alle de grundlæggende bevidstheder, men man standser i forskelelige bevidsthedsmønstre for at evaluere og lægge nye planer. I Kina er staten i centrum for processen. I Jesus-bevægelserne var individet eller kollektivet i centrum.

12. Skifte energimønster = skifte bevidsthedsmønster (4:07)
Børn skifter hele tiden. Voksne er totalt stivnede. Når du som voksen første gang skifter energimønster, føles det, som om dit JEG forsvinder. Men du havner i et andet energimønster, og her opdager du et andet JEG, som du så kan lære at kende. Når du har skiftet mange gange ved du, at du kan skifte rundt mellem mange forskellige energimønstre og bevisthedsmønstre.

13. Energimønstre med lave ladninger (3:02)
Der er 3 energimønstre, hvor 2 kropsdele har lav ladning - og 1 energimønster, hvor alle 3 kropsdele har lav ladning. Her er man ikke kommunikerende udover måske nogle få bemærkninger. Her skal andre lære, at de ikke skal føre samtale med en person, der er i disse energimønstre. Man må gerne komme med en enkelt sætning - dog ikke et spørgsmål, som kræver svar. Det er også vigtigt, at andre lytter til de enkelte sætninger, der måske kommer fra personen, for de er udtryk for, hvordan vedkommende har det.

14. JEG-VI og tidligere liv (2:44)
Et af energimønstrene giver en oplevelse af et JEG som en del af et VI. Inderne kaldet for kosmisk EGO. Når man snakker, siger man nogle gange JEG og andre gange VI; men de er altid forbundet. Et andet energimønster kalder inderne for sjælslegemet. Bevidsthedsmæssigt spejler det sig bagud, sådan at man oplever, at man altid har levet. Man får oplevelser fra dengang, man var krybdyr, eller fra stenalderen, eller fra middelalderen, eller fra ens barndom. Man kan godt terapeutisk lære at slippe følelserne fra denne fortid.

15. Gensidig telepati mellem alle levende væsner (4:14)
Nogle gange er der grupper, der bor forskellige steder på jorden, og som aftaler, at de skal sidde og meditere på fred på nøjagtig samme tidspunkt. Bagefter ringer de til hinanden og opdager, at alle grupperne fik de samme tanker på samme tidspunkter. Og så tror man, at denne gensidige bevidsthed også rammer politikerne, så de bliver påvirket til at skabe fred. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Men sagen er, at man godt kan etablere sådan en gensidig telepati med andre - men det virker kun, når man gensidig gør det.

16. Forvandling (2:13)
Børn forvandler sig med jævne mellemrum, så de lige pludselig siger og gør noget helt nyt. Det synes vi voksne er vældig godt. Voksne må ikke forvandle sig. De skal stivne i en bestemt bevidsthed og blive i den, indtil de dør. Kun hvis man bryder psykisk sammen og får hjælp af en psykolog, psykiater eller psykoterapeut, anses det for godt, at der sker en forvandling. I gamle dage måtte man godt forvandle sig, og der var gamle mennesker med megen stor visdom. Efter en forvandling sker der noget nyt i ens bevidsthed. Måske kan man selv mærke, hvad det er; men man kan også gå til en clairvoyant, der kan mærke, hvad der sker.

17. Forstand og krop (4:15)
Man kan snakke ud fra sin krop - eller ud fra sin forstand. Det første giver en levende snak. Det sidste er udveksling af stivnede bevidstheder. Magthaverne ønsker, at vi skal bruge vores forstand, så vi holder os indenfor nogle bestemte stivnede bevidstheder. Mange foreninger og aktivistgrupper tror også, at man skal have en dagsorden, så indholdet af snakken er bestemt på forhånd. Hvis man vil have et levende fællesskab, der udvikler sig, skal man snakke ud fra sin krop. Den er bevidst og har vilje. Psykologerne er en slags blød politi, der skal overbevise os om, at tanker kun sidder i hjernen, hvor bevidstheden er stivnet.

18. Samarbejde (3:47)
Nogen tror, at vi skal snakke os frem til en beslutning, som vi så skal følge. Andre tror, at alle skal høres, og at alle skal være medbestemmende. Det der virker er, at enhver skal slippe sin selvkontrol og gå i gang med praktiske handlinger. Og så skal man koordinere sig med hinanden. Person A og person B laver hver noget, der er forskelligt, men begge personer kan indse, at det er lettere at samarbejde, fordi det, som den ene laver, hjælper med det, som den anden laver. Alle koordinerer sig med én eller flere.

19. Der er to opfattelser (4:52)
I vores samfund, hvor alle er splittede i en højre og venstre side, kan man vælge mellem at være højre- eller eller venstreorienteret. Som højreorienteret er man liberal, og det enkelte menneske skal styre sig selv. Som venstreorienteret er man kollektiv, og der er institutioner, der styrer alting. Hvis man slipper de bevidsthedsmæssige spaltningerne, er der stadig 2 valgmuligheder. Skal man forblive i en samlet bevidsthed, hvor det kropslige og spirituelle dominerer - eller skal man polarisere sig, så man dels har en samfundsbevidsthed og dels en individuel bevidsthed.

20. Børnegrupper (3:19)
I frie landsbyer begynder de 4-årige at arbejde. Det er ikke fordi, de bliver tvunget til det. De vil bare gerne være med til noget meningsfuldt og bidrage til fællesskabet. I undertrykkende samfund udnytter magthaverne det, så børn tvinges til at arbejde med noget meningsløst. For få år siden mente de fleste, at børn skulle være meget sammen med deres mor og far. I dag ved "man", at børn helst vil være sammen med andre børn, og at de sagtens kan finde ud af at løse de problemer, som opstår.

21. Børnekursus (4:51)
Noget meget vigtigt i et penge-samfund er, at alle lærer at lave et budget - og forstår, hvordan man skal bruge det. Hvis man aldrig har tænkt i disse baner, er det svært at forstå. Men det viser sig, at selv børn ned til 4-års alderen godt kan forstå det, hvis man tilrettelægger læringen på en god måde. Det bør man gøre for alle børn i skolen.

22. En pige belærer mig om frihed (1:22)
På børnekurset i 1970'erne opnåede børnene ligeværdighed. Det bredte sig i samfundet; men i 90'erne var det slut. En tredjedel af børnene i de store klasser i dag græder sig i søvn hver aften. En fjerdedel fantaserer om selvmord. En femtedel skader sig selv kropsligt. Og når børnene kigger i spejlet, hader de sig selv. De er nødt til at fortrænge det hele. De er nu tilskuer til sig selv.

23. Undervisning eller læring (1:31)
Tidligere var det læreren, der underviste, og eleverne var passive hjerner, der skulle tage imod. Men i begyndelsen af 1970'erne blev man klar over, at ny viden skulle ligge i forlængelsen af den viden, som det enkelte barn allerede havde - for kun sådan kunne den nye viden bruges af barnet. Det var et skift fra undervisning til læring. Det startede i lille-skolerne, men bredte sig langsomt til folkeskolen. Men allerede i 90'erne ændrede det sig. Både børn og voksne var nu mere pressede, og eleverne i lille-skolerne var nu ofte børn, der kom fra folkeskolen, men som havde store psykiske og sociale problemer - og derfor havde brug for mere individuel omsorg.

24. Slippe spaltningerne i bevidstheden (2:56)
Især unge mennesker kan godt slippe sine bevidsthedsmæssige spaltninger - og bare være naturlige. Når man så kommer til en "normal" samfundsmæssig situation, spalter man straks bevidstheden og opnår den "normale" bevidsthedsstruktur. De lidt ældre har været stivnet så længe, at de ikke kan. Til gengæld kan de så få en ledende stilling i samfundet.

25. Kvinde-runde og mande-runde (2:23)
Mange kvinder starter en argumentation med først at gå igennem de 4 "kvindelige" bevidsthedsmønstre - og slutter så med de 4 "mandlige" bevidsthedsmønstre. En mand sidder så under de første 4 argumenter og venter. Og når hun kommer til de 4 "mandlige", begynder han for alvor at lytte. Tilsvarende starter mænd ofte med de 4 "mandlige" bevidsthedsmønstre - hvor kvinder så sidder og venter på, at han kommer igennem sin indledning. Og så fortsætter han med de 4 "kvindelige" bevidsthedsmønstre, hvor hun for alvor begynder at lytte til ham. Det er ikke af biologiske årsager - men en del af opdragelsen.

26. Seksuelle mønstre (8:23)
Der er forskellige seksuelle mønstre i de forskellige kulturer. I Europa blev sex af kirken opfattet som syndigt. Men Gud havde accepteret det, så man kunne sætte børn i verden. Ægteskabet blev i 1800-tallet mest noget med, at en far gav sin datter til en ung mand. Og så skulle hun dels lave mad til manden og dels føde børn. Der udviklede sig så en omfattende prostitution. Og den er vokset lige siden. Kvindehandel er udbredt. Og sukker-daddy giver i dag penge til unge kvinder, så han får lidt sex, og hun får lidt lommepenge. De fleste unge i dag drikker sig fulde og tager stoffer - og så går de på diskotek og danser - men også får noget sex.

27. Skifte bevidsthed (3:15)
I dag befinder en europæers bevidsthed sig inde i hjernen, og man er tilskuer til sig selv. Man føler ikke et JEG, og man er angst og depresssiv. Man kan godt slippe sine spaltninger i bevidstheden. Men så tror man måske, at man bare skal over til et andet bevidsthedsmønster. Men det viser sig at være lige så stivnet en bevidsthed. Man skal gøre sig klart, at bevidstheden ikke kun har én bevidstheds-struktur, men at den skifter rundt mellem mange forskellige strukturer, hvor hver af dem giver en visdom.

28. Frustrationen og desperationen vokser (4:01)
I fjernsynet er der flere og flere udsendelser, hvor man griner mere og mere. Og der er mere og mere sport, hvor vi jubler mere og mere. Og der er flere og flere akut-telefoner, hvor man kan ringe og snakke med nogen, inden man begår selvmord. Journalister og forskere gør enten grin med det hele eller får et mere og mere stift udtryk i ansigtet. Forbruget af nervemedicin og lykkepiller er steget med mere end 1000 % i løbet af de sidste 10 år. De fleste håber på, at man kan råbe politikerne op, så de vil gøre noget. Men det er på tide, at vi selv begynder at gøre noget - ganske nyt og anderledes.