Folkets Akademi

1. Kritisk videnskab (4:27)
Den kritiske videnskab opstod i slutningen af 1960'erne. Før da havde man fantasier om fortiden - og så fandt man enkelte skriftlige kilder (breve og bøger), der bekræftede ens opfattelse. Den kritiske videnskab derimod handlede om, at man skulle have flere uafhængige kilder, der alle sammen gav den samme historie - og kun sådan kunne man opnå objektive historiske kendsgerninger.

2. Traditionel videnskab (3:15)
Samfundsforskningen i dag er meget den såkaldte "positivistiske" forskning, hvor man tager udgangspunkt i sig selv og sine fordomme - og så undersøger man "noget" - og finder det, som passer til ens fordomme. Måske finder man noget mere, og det beskrives så som noget, der er primitivt og ikke har udviklet sig op til det stade, som man selv befinder sig på.

3. Godt og ondt (5:12)
Vores kultur skabte det gode og det onde. Børn lærer at identificere sig med det gode - og fortænge det onde. Som voksen kan man godt mærke det onde. Men fordi man har fortrængt det, mærker man det ikke som sig selv. Ergo er det onde andre mennesker - for eksempel russerne, kineserne, afrikanerne osv. Mennesker i andre kulturer er derfor mere eller mindre onde - og trænger til at blive udviklet op til vores bevidsthedsniveau.

4. Højre og venstre (1:14)
I 3-4 års alderen opdrager vi børnene til en spaltning mellem højre og venstre side. Det medfører blandt andet, at halvdelen af os bliver højreorienteret - og den anden halvdel bliver venstreorienteret. Man identificerer sig med den ene og projicerer den anden ud på de politiske modstandere. Begge de 2 grupper fantaserer om, at man kan undvære den anden side, hvor man oplever alt det dårlige; men hver af de 2 sider udgør noget halvt, der kun eksisterer i kraft af den anden side. Hvis man skal ændre bevidstheden til noget mere konstruktivt, skal begge sider ændres samtidig.

5. Mis-trivsel (1:00)
De unge mistrives. Men psykologer mener, at det bare skyldes, at de er indadvendte. De skal blive "verdens-vendte" - mener man. De enkelte bevidsthedsdele hænger ganske vist ikke sammen til et samlet JEG. Men hvis samfundet formår at skabe udfoldelsesmuligheder for de enkelte bevidsthedsdele, vil de unge opleve, at de er med i noget socialt - og så mistrives de ikke længere - mener man. Denne tankegang skal sammenlignes med de historiske perioder, hvor mennesker virkelig mærker efter i sig selv - og finder ud af, at noget er galt, hvor efter de ændrer både egen bevidsthed og samfundet.

6. Psykologi og sociologi (6:04)
Psykologer her i Vesten tror, at de har opdaget menneskets natur. Vi kommer fra aberne og har udviklet os op til i dag. Og i denne proces er der sket meget - men det er kun gået fremad. Mennesker i andre kulturer halter bagud. Nogle mennesker har i løbet af barndommen ikke udviklet sig optimalt, og de får derfor psykiske problemer. Men så iværksætter man en behandling, hvor man gentager "opdragelsen" for at skabe den bevidsthedsstruktur, som flertallet har - og som passer til strukturen i samfundet. Sociologerne er holdt op med at "forstå" afvigende grupper i samfundet. Man nøjes med statistik. Der er for eksempel vold i en tredjedel af alle parforhold. Hvorfor der er det, tænker man ikke over. Man henviser bare til psykologer, der skal "løse" problemerne.

7. Østens visdom (4:31)
I Kina har man ikke psykolog eller sociologi. Man har en helt anden oplevelse og erkendelse af menneskers bevidsthed. Den kinesiske bevidsthed er karakteristisk ved, at den både rummer den europæiske, den arabiske, den afrikanske og andre kulturers bevidstheder. Kineserne tænker i runder, hvor de kommer igennem alle de forskellige bevidsthedsstrukturer. Det viser sig, at denne måde at tænke på er medfødt. Børn i alle kulturer tænker sådan. Kineserne har bevaret det som en samfundsbevidsthed, mens alle andre kuiturer er stagneret i et eller to bevidsthedsmønstre.