Grækerne mente, at et menneske bestod af sjæl og legeme. Sjælen sad i hovedet og kom fra himlen. Legemet sad i underlivet og kom fra jorden. I midten var der brystet med vejrtrækning og bevægelse, der forbandt sjæl og legeme. Når man døde, kom sjælen op i himlen igen – og legemet blev til jord igen. Tegningen er et gammelt kinesisk symbol – idet kineserne også godt kendte til denne bevidsthed.

Jøderne mente, at mennesker bestod af kød med hjertet i centrum, og at man var omgivet af ånd (hoved og underliv).

På det græske universitet i Alexandria omkring år 0 – og i den ene af Jesus-bevægelserne omkring år 30-50 - nemlig den kristne kirke - erkendte man, at man havde den græske bevidsthed i højre side og den jødiske i venstre side. Og det blev til den europæiske bevidsthed - med de tre del-bevidstheder, som Marx beskrev. Engels mente, at der kun var to ægte del-bevidstheder (gammel græsk bevidsthed), og så var der en tredje del-bevidsthed (gammel jødisk bevidsthed), men den var falsk.

På seminaret, som jeg deltog i, havde flere af deltagerne den opfattelse, at den borgerlige revolution handlede om, at europæerne havde hævet sig op over det dyriske og var kommet til ”oplysningstiden” – og at det var denne højere bevidsthed, der resulterede i revolutionen. Men det passer ikke.

Der var allerede i 1400-tallet kommet en bevidsthedsspaltning, idet kirken prædikede, at det dyriske i underlivet var ondt, og at man skulle hæve sig op over det onde i sig selv og styre sig med forstanden. Herved blev man civiliseret.

Men i sidste halvdel af 1600-tallet og første halvdel af 1700-tallet kom der sømænd hjem fra Indien – og fortalte om de indiske bønder og arbejdere, som ikke undertrykte noget dyrisk i sig selv. De koblede bare underlivets følelser sammen med brystets følelser – og så blev de sjove, frække og kærlige. Det medførte, at der opstod revolutionære grupper overalt i det sydlige Europa, hvor man befriede sig terapeutisk. Man skreg, og man græd. Alle de undertrykte følelser skulle op på overfladen. Man kom i kontakt med sin dyriske vilje. Og det medførte, at man i stedet for at undertrykke det dyriske i sig selv vendte aggressionen mod adelen. Dem der emigrerede til Amerika tog denne bevidsthed med sig – og den finder man i dag i det Republikanske parti.

På seminaret mente de fleste, at revolutionen kun ville komme, hvis flere og flere tog afstand fra den borgerlige og følelsesmæssige bevidsthed – og i stedet indtog bevidstheden om ”videnskabelig socialisme”, som Engels mente var den rigtige marxisme.

Men alle mennesker har alle 8 medfødte og oprindelige bevidstheder i sig.
Her tegnet med de kinesiske symboler:

Denne bevidsthedsstruktur blev efter den borgerlige revolution brugt som den udøvende magt. Man skulle bare mærke sin dyriske vilje i underlivet og koble den med sin lyst i brystet – og så skulle man koordinere sig med andre mennesker. Grundlaget var og er, at vi mennesker fra fødslen af har nogle medfødte evner, som gør os kærlige og sociale. I fremtiden skal vi have et samfund, hvor man i den lokale børnehave, den lokale skole og den lokale landsby eller bydel gør det, som vi føler for. Der skal ikke være nogen abstrakt styring.

Til gengæld skal der være en kontrollerende magt. I dag er det pressen, der kalder sig den 4. statsmagt. Man indførte for en del år siden en ombudsmand, der skulle kunne irettesætte andre. Men her i Danmark ændrede man det til, at han kun var rådgivende. Fremover skal det være et klagekontor, som også selv kontrollerer virksomheder, organisationer, grupper mm. Hvis nogen opfører sig moralsk og etisk ”forkert”, skal ombudsmandskontoret have magt til bremse, hvad der sker – og kræve, at noget andet skal ske.

Den lovgivende magt handlede oprindelig om, at en politiker skulle føle efter i sin dyriske vilje (underliv) og omsætte det til tanker (hoved) om, hvad der var det vigtigste i livet. Og så skulle man i parlamentet stemme om at lave nogle rammer for samfundets udfoldelse. Det er stadig nødvendigt. Et folkeligt lokalt demokrati kan kun fungere, hvis der samtidig er nogle centrale fælles rammer.

Den dømmende magt handlede ikke oprindelig om at straffe folk – men at forlige dem. En dommer skal derfor være fra samme samfundlag som dem, der er i strid. Og opgaven er at få fællesskabet til at fungere.

Til alle tider har der altid været en lokal folkemagt. Det er drengebander, som bliver opdraget af deres storebrødre og fædre. Og hvis der sker røveri eller vold, griber banden ind - og irettesætter og opdrager dem, der ikke kan finde ud af det. Hvis nogen råber ”hjælp”, er hjælpen der ingen 2 minutter.
      I Afghanistan har der været sådan en lokal folkemagt. Folk i landsbyen har haft nogle geværer og nogle patroner samt en vejsidebombe. Og da Sojvet besatte landet med overlegen militær, endte det med, at sovjetmagten trak sig ud. Bagefter blev landet besat af USA, der nu i 20 år har har ført den dyreste krig nogensinde. Og i landsbyerne har den lokale folkemagt skudt en amerikansk soldat en gang imellem samt brugt en vejsidebombe og smadret et amerikansk køretøj en gang imellem. Og nu orker amerikanerne ikke mere – og har trukket sig ud, for et bevæbnet folk kan aldrig undertrykkes.

Her i Vesten er bander nogle kriminelle narkotika handlere. Men det skyldes, at de ikke får reelle muligheder for uddannelse og udfoldelse. Til gengæld har vi to super-bander, nemlig politi og militær. Hvis du bliver røvet og ringer efter politiet, kommer de efter tre kvarter. Og ud over at skrive en rapport sker der ikke noget. Militæret bliver brugt til at undertrykke fremmede kulturer. Men bander vil der altid være. Det er en del af vores psyke. Vi vil forsvare os selv og hinanden.

Mens de unge danner bander, danner de voksne og ældre et lokalt folkeråd. Det sker i alle kulturer. Og det sker, når der er noget lokalt, som medfører problemer. Her i København lavede man for en del år siden lokalråd. Men politikerne fik det nedlagt – og har i stedet dannet lokaludvalg. De har ingen magt, men kan kun rådgive. I et frit samfund er det sådant et lokalt folkeråd, der bestemmer, hvad der skal ske. Og forældre og bedsteforældre har en afgørende indflydelse på de lokale bander.

Vi skal hverken have konge, præsident eller noget lignende. Men gerne en statsambassadør, som skal være en moden kulturpersonlighed. Han eller hun skal være som en far eller mor for alle, når vi afholder nationale fester, hvor vi fejrer fællesskabet. Alle mennesker danner sådan en national bevidsthed. Den er karakteristisk ved, at enhver føler, at alt går op i en højere enhed, selvom man kun oplever sin egen bevidsthed.

Kineserne snakker om forfædrenes bevidsthed. I Mellemøsten snakker man om Gud, Jahve og Al-lah. Indianerne i Amerika snakker om Store Ånd. Det er alt sammen en slags kollektiv gensidig telepatisk bevidsthed, som følger og måske også skaber evolutionen. Det karakteristiske er, at man med denne bevidsthed oplever de samfundsprocesser, der går langsomt og strækker sig over hundreder eller tusinder af år. Og når magthaverne i et samfund dummer sig tilstrækkelig meget, er det denne bevidsthed, der tager over, og som folk knytter sig til. I Kina har man et vismandsråd af gamle forskere, som kan kritisere politikerne. I den katolske kirke har man sin egen lov og sin egen styring - og kan kritisere politikerne. I de indianske kulturer har man et råd af gamle høvdin-ge, der kan kritisere de unge høvdinge. Her i Danmark har vi alderdomshjem, hvor de gamle kan sidde og rådne op, og hvor ingen gider høre på dem. Men det må vi lave om.

På seminaret, som jeg deltog i, var der unge mennesker, som mente det godt, og som gerne ville gøre alt for at skabe et bedre samfund. De troede på den ”videnskabelige socialisme”, hvor der er en lov for udviklingen, som handler om, at vi hele tiden hæver os længere og længere op over det dyriske. Og så handler det også om, at arbejderklassen (underliv) vælger sine egne ledere (hoved). Der er ikke noget galt med denne bevidsthed. Men den er kun én ud af de 8, som der er brug for. Og disse 8 skal både skabe en revolutionær bevidsthed og styre et revolutionært samfund.