Og hermed er vi kommet til forholdet mellem forskerne i Vesten og forskerne i Østen. I Vesten mener forskerne, at bevidstheden sidder i hjernen, og at der går nervetråde ud til alle dele af kroppen. Det er hjernen, der styrer kroppen. I Østen mener forskerne, at bevidstheden sidder i energilegemet, som er et elektrisk felt rundt om kroppen, og at der går nervetråde op til hjernen, hvor bevidstheden aflejrer sig. Her er det energilegemet, der styrer hjernen.

Tegningen her til venstre er et gammel kinesisk symbol, der handler om bevidsthed. Karl Marx mente, at det europæiske menneske havde udviklet sig frem til denne bevidsthed, idet han og de fleste filosoffer dengang tydeligt oplevede, at de havde 3 del-bevidstheder i henholdsvis hoved, bryst og underliv. Og Marx mente, at det især var følelserne i brystet, der satte en revolutionær proces i gang. Friedrich Engels, som var Marx’s skrivekammerat, var måske enig. Men Engels fokuserede mere på, hvordan man – ikke bare kunne sætte en social proces i gang – men føre den igennem til socialisme.

En revolutionær situation opstår, når samfundet bryder sammen, sådan at intet fungerer, og der opstår føde-varemangel mm. Så reagerer folk spontant. Og så er der forskellige grupper, der forsøger at påvirke situatio-nen. De trækker i vidt forskellige retninger. Og det kan lige så godt gå i en fascistisk retning som i en sociali-stisk. Derfor skal der være nogle, der har en revolutionær bevidsthed, og som folk har tillid til.

Og her er det, at Engels mente, at man skal knytte sig til bevidstheden i højre side – idet Engels kaldte be-vidstheden i venstre side for ”falsk”, fordi den kun var spontan. Hvis bevidstheden kun kan indtage 2 mulige strukturer, har Engels selvfølgelig ret i, at man skal vælge den i højre side – for ellers bliver det bare spontane handlinger, der går i alle retninger.

Efter Marx’s død opfandt Friedrich Engels begrebet ”videnskabelig socialisme” Det handler om bevidstheden i højre side. Her har man sine tanker i hovedet – og oplever sin krop som noget, der reagerer følelsesmæssigt spontant.

De fleste venstreorienterede i nyere tid mener, at bevidstheden i venstre side er kunstig skabt af kapitalister-ne for at undertrykke arbejdere og kvinder. Der er kun én rigtig bevidsthed – og den er vist med symbolet her til venstre. Det var denne bevidsthedsstruktur, som filosoffen Aristoteles i det gamle Grækenland mente, var den bedste bevidsthed – og det er den, som den europæiske overklasse stadig mener, at man skal bruge til at styre samfundet. Det var også den bevidsthed, som bureaukratiet i Sovjet brugte, og som var med til at smadre den socialistiske bevægelse.

Ifølge gammel kinesisk visdom er der 7 andre bevidsthedsstrukturer. Og det sædvanlige er, at folk vælger én af dem som den vigtigste – og at der opstår 8 grupper i befolkningen, som har hver deres mening om, hvad der er vigtigst. Den revolutionære bevidsthed – efter kinesernes mening – er, at man skifter rundt mellem alle 8.

I USA er halvdelen af den litteratur, som førsteårsstuderende på samfundsvidenskabelige uddannelser skal læse, gamle kinesiske skrifter. Og i de sidste 20-30 år er den gamle kinesiske visdom blevet meget udbredt i revolutionære kredse i USA. Det har medført, at der er meget store dele af ungdommen, som nu går ind for socialisme og revolution. Venstrefløjen og marxister i Europa kender intet til det her. De ved ikke, hvad man kan bruge de forskellige energimønstre og deres bevidstheder til. Men nu er det tid til at blive klogere.

Lad os først se på den kinesiske revolutionære bevidsthed, som handler om at skifte rundt mellem alle 8 bevidsthedsmønstre. I stedet for at tegne alle 8 symboler plus pile, skiftede man over til at tegne ying-yang symbolet, som vises her til højre. I landsbyerne gennemførte man en runde hver måned. I staten fik man efterhånden en 20-årig runde. Og man har lige afsluttet en runde, hvor man 100 % har kopieret Vestens produktion. Hvad der sker de næste 20 år, vil sandsynligvis blive anderledes.

Mao læste om den europæiske bevidsthed – og opdagede, at der var denne særlige bevidsthed, der havde 2 poler, og som gjorde, at man kunne have to tanker samtidig og analysere dem. Mao kombinerede så den kinesiske og den europæiske bevidsthed, idet han fastholdt, at man skulle gennemføre runder gennem alle bevidsthedsmønstrene, men at man skulle standse op i den analyserende bevidsthed, hvor man kunne have én tanke om erfaringer og en anden tanke om fremtidsplaner – og vel at mærke kunne sammenligne dem, så man reelt blev klogere.

Historisk har det vist sig, at de forskellige kulturer er stivet i hver deres bevidstheds-mønster, idet de har opdaget og erkendt, at lige præcis deres bevidsthedsmønster giver nogle meget konstruktive bevidstheder. Her er vist det arabiske bevidsthedsmønster. Både shia- og sunni-muslimer har dette bevidsthedsmønster. Men de er meget uenige om, hvornår man skal bruge det ene frem for det andet.

Her ses så det bevidsthedsønster, som man har i det Republikanske parti i USA. Det stammer fra Indien, hvor det hører til den kaste, der udgøres af bønder og arbejdere. Det konstruktive opstår, hvis de to sider ”samarbejder”. I USA gør de ikke. Så der er intern splid i partiet. De ”rigtige” græsrødder bruger bevidstheden i højre side, hvor man bare koordinerer sig med hinanden. Og så er det nogle hjernestyrede partifæller, der bruger venstre side – og vil have lov og orden.

I Indien ses dette bevidsthedsmønster hos munke. Det giver en oplevelse af, at al materie og alt liv hører sammen – og at der er en kollektiv bevidsthed, som man kan knytte sig til. Her dyrker man yoga (højre side) og meditation (venstre side). I mange indianerstammer ser man det samme bevidsthedsmønster. Her tager man kontakt til hjortenes fælles ånd, inden man skyder et enkelt dyr, hvorefter man siger tak til hjortenes fælles ånd.

Og så er der det europæiske bevidsthedsmønster. Oprindelig stagnerede de gamle grækere i højre sides mønster. Og de gamle jøder gjorde det i venstre sides mønster. Men disse 2 kulturer smeltede sammen i det viste mønster og skabte først den kristne kirkes bevidsthedsstruktur – og siden hen den verdslige, som vi kender i dag. De venstreorienterede identificerer sig med højre side – og de højreorienterede med venstre side. Man tager afstand fra modstandernes bevidsthed og kalder den ”falsk”. Men man har den i sig.

Og nu melder der sig så spørgsmålet: Skal vi fastholde, at den eneste rigtige bevidsthed er den, der er i europæernes højre side – og at den, de har i venstre side, er falsk. Eller er der behov for, at vi også inddrager andre bevidsthedsmønstre for dels at skabe en revolutionær bevidsthed – og dels være i stand til at føre en samfundsprocesss igennem til succes, når – og hvis - der opstår en revolutionær situation.